Vil du spille, tegne, lege mm, med en pige der har autisme og ADHD?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til en skøn pige, der godt kan lide at lave gode og sjove aktiviteter, søger vi dig, der vil gøre en forskel for pigen.

Om opgaven

Opgaven er at være sammen med pigen, og lave aktiviteter sammen med hende. Af aktiviteter holder hun meget af at spille, tegne, lege, udendørs aktiviteter hvor hun bevæger kroppen, tur i skoven, på stranden og finde sten mm. Derudover er hun meget glad for hunde og heste. 

Pigen bor med sin familie i Lynge. 
Hun har svært ved at regulere sig selv, derfor er det meget vigtigt, at du er god til at aflæse hende, sådan så hendes frustrationer mindskes. Hun har behov for nærvær, og at du understøtter hendes selvværd og selvtillid bl.a. gennem de aktiviteter i laver sammen. Hun kan have udadreagerende adfærd i situationer, hvor hun bliver frustreret.

  • Vær opmærksom på, at der er hund og skildpadde i hjemmet. 

Om dig

Du er enten uddannet pædagog, eller har solid erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Du har kendskab til autisme og ADHD, og så er det vigtigt, at du kan se dig selv i denne stilling i lang tid, da pigen har behov for ro og forudsigelighed.

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer om måneden. Arbejdstiden ligger som følger:

Hver anden lørdag eller søndag kl. 10 - 13 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (2-3 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet