BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du varme, humor og specialpædagogiske kompetencer til at arbejde med elever, der har socioemotionelle vanskeligheder? Så er det dig, vi mangler til vores børnemiljø, der består af fem skønne børn, der aldersmæssigt fordeler sig på 0. og 3. klassetrin. Hvis du brænder for at arbejde med børn med socioemotionelle vanskeligheder i et tæt og koordineret fagprofessionelt samarbejde, er denne stilling lige noget for dig. Har du herudover erfaring med at arbejde med børn i denne målgruppe og via dine erfaringer har tilegnet dig stærke specialpædagogiske kompetencer, er det et ekstra plus.
Du skal forvente, at din arbejdstid primært ligger inden for skoletiden, men der vil også være timer i fritidsordningen om eftermiddagen, hvor eleverne fra gruppeordningen og almen er sammen. Vi er åbne overfor gode ideer og er optagede af, at vi sammen skaber den røde tråd i udviklingen af vores læringsmiljøer. Det skal nemlig være sjovt at gå i skole - og på arbejde! Du skal derfor have lyst og mod til at prøve nye ideer af og være nysgerrig på egen praksis. Sammen bliver vi klogere.
Vi forventer, at du er optaget af det hele barn med fokus på ressourcer og progression og ikke mindst, at du har gode ideer, som du kan føre ud i livet.
Vi kan til gengæld tilbyde dig en fantastisk arbejdsplads med sjove, dygtige og engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores børn og unge. Vi har højt til loftet, fast supervision, debriefing, en dejlig kantine, vores egen lille skolebus og kolleger, der altid er klar til at hjælpe og sparre.
Om os:
Lyngholmskolens Gruppeordning er Furesø Kommunes tilbud til elever fra 0.-9. klasse med socio-emotionelle vanskeligheder. Vi bor i naturskønne omgivelser i Farum i vores egne lokaler med egne udearealer og har et tæt samarbejde med Lyngholmskolen. Alle vores knap 28 elever, der spænder fra 0.-9. klasse fordelt i 4 grupper, har brug for voksne, der via low arousal, specialpædagogik og stærke relationskompetencer, skaber nogle rammer, der udvikler vores børn og unge fagligt, personligt og socialt.
Du skal derfor brænde for arbejdet med en gruppe børn og unge, der i en periode i deres folkeskoletid har brug for et mindre og struktureret skolemiljø. Du skal have lyst til at arbejde med udviklingen af det hele menneske. Det kræver et tæt samarbejde mellem skole og hjem samt et tværprofessionelt samarbejde.
I Lyngholmskolens Gruppeordning er vi en personalegruppe, der er sammensat af lærere, pædagoger, en familiekonsulent, en psykolog, en talehørekonsulent og en leder. I alt er vi 15 fagpersoner i dagligdagen, der har et bredt tværfagligt samarbejde om udviklingen af vores læringsmiljøer. Desuden er vi tilknyttet Lyngholmskolen, som vi har et tæt samarbejde med, og hvor vi også er en del af i hverdagen. Både i omlagte uger, vores FFO, praktikforløb for vores børn og i de fælles faglige kompetenceudviklingsforløb.
Send os din ansøgning:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Kim Sander på mail: klm3@furesoe.dk eller telefon: 72165778.
Du kan også kontakte skolens kontroltårn (vores skønne sekretær Marie-Louise) på telefon 7235 7100 eller mail lyngholmskolen@furesoe.dk, hvis du ikke har fået fat i Kim, men ønsker en aftale om et telefonmøde eller et besøg i gruppeordningen.
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 28. august kl. 23.59, og vi afholder samtaler tirsdag d. 29/8 fra kl. 15.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6a2f57fa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lyngholmskolen, Hvilebækgårdsvej, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6a2f57fa&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889947