BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for en lærer, der kan varetage valgfag i 7.- og 8. klasse i håndværk & design samt andre fag i udskolingen. Det kan være biologi, geografi, samfundsfag, matematik eller fysik/kemi.
Stillingen er pr. 1. januar 2024 og på fuld tid, med mindre du ønsker nedsat tid.
Du bliver delt klasselærer i skønne 8.C og du bliver en del af 8. klasseteamet. Dine undervisningstimer vil primært være i vores gode udskoling, som er en fornøjelse af være sammen med.
Vi har i 2022 fået renoveret alle vores faglokaler: håndværk & design, fysik/kemi, biologi/geografi, musik og billedkunst. Madkundskabslokalet er færdigt i februar 2024.
Om os
Lynge Skole er en god solid skole i Allerød Kommune med ca. 600 dygtige og glade børn, ressourcestærke og opbakkende forældre og dygtige og positive medarbejdere.
Lynge Skole er et rart sted at være, med gode arbejdsvilkår, en høj grad af autonomi, hvor der er fokus på børnenes læring og trivsel. Du får stillet en chromebook til rådighed, og hvis du måtte ønske det, så er der også en arbejdsplads til dig på skolen til forberedelse og andre opgaver.
Besøg vores hjemmeside: https://lyngeskole.aula.dk - her kan du læse lidt mere og se billeder af skolen.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik "Leg, læring og trivsel" med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Om dig
Vi har brug for en lærer der har gode relations- og kommunikationskompetencer, kan sine fag, og som selvfølgelig nyder at være sammen med eleverne. Det er nemlig de kompetencer, der gør dig til en god lærer, og som motiverer vores elever til læring.
Du skal kunne varetage valgfag i 7.- og 8. klasse i håndværk & design samt andre fag i udskolingen, som biologi, geografi, samfundsfag, matematik eller fysik/kemi.
Derfor skal du vælge os
Du vil blive mødt af en ledelse, der leder på baggrund af tillid, dialog, gennemsigtighed og åbenhed. Ledelsen har styr på de administrative og pædagogiske opgaver, der er på skolen, og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er godt, positivt og konstruktivt. Der er fokus på, at du skaber et godt positivt læringsmiljø for børnene, hvor elevernes trivsel er prioriteret højt. Der er altid hjælp at hente hos dine gode kollegaer, i dit team, i sekretariatet og hos ledelsen.
Vores værdier handler om de personlige, faglige og sociale kompetencer; "fællesskab, ordentlighed, glæde/humor, trivsel, faglighed og robusthed".
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for lærere.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder for 5. - 9. klasse Mikkel Nielsen på 48 12 68 25 eller til skoleleder Thomas Kirkegaard på 48 12 68 20 for at høre mere om stillingen.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest torsdag den 23. november 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 28. november 2023 fra kl. 15.00 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=760425d7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune - Lynge Skole, Ved Gadekæret, 3540 Lynge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938136