BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du frisk, har ben i næsen og en finger i jorden? Er du fleksibel i forhold til arbejdstider, tager du ansvar, og brænder du for at arbejde med unge, deres kultur og til tider udfordrende adfærd? Får du energi af at gøre en forskel for en enkelt eller en gruppe af unge, og sætter du en ære i dette pædagogiske arbejde? Så kan dette være en perfekt stilling til dig.
Vi tilbyder to unikke stillinger på 32 timer til et ungemiljø med mangfoldige ungegrupper. Den ene stilling er med fokus på arbejdet med pigerne og deres ungdomsliv. Den anden er med fokus på idræt og bevægelse i ungdomslivet.
Som nye kolleger, kommer I til at være med til at udvikle ungemiljøet i vores ungdomsklub.
Vi har stor fokus på vores roller i et miljø, hvor unge kan komme for at være sammen med deres venner i stedet for fx at hænge ud på gaden. Vi tilbyder dem et sted at være i deres fritid, hvor de kan være sammen med deres venner, slappe af og hænge ud efter skole - eller hele aftenen.
Vi søger to kollegaer, der vil arbejde med de unges mangfoldige behov, samt ser det som en vigtig opgave at prioritere relationsarbejdet med de ikke-voksensøgende unge og motivere dem hen mod hensigtsmæssige aktiviteter.
Dine timer vil være fordelt på 4-5 arbejdsdage med to aftener ugentligt, hvor af ca. 4 timer ligger i vores skoleklub.
Timerne i skoleklub ligger op til klubtiden. Skoleklub er pt. et tilbud, hvor unge kan komme ned i klubben i skoletiden, og være i en anderledes ramme, hvor de f.eks. kan fordybe sig og finde ro. Vi arbejder med at hjælpe og guide dem for at udvikle trivsel generelt, herunder deres skolearbejde, selvtillid og skoleglæde.
Dine vigtigste opgaver
- Have en anerkendende tilgang til de udfordringer, dagligdagen byder
- Have ambitioner på de unges vegne og guide, motivere og støtte dem som individer og i grupper
- Interagere med de forskellige ungegrupper og derved påvirke dem i positiv retning
- Deltage i arrangementer såsom kolonier, overnatninger, ture mv.
Dine kompetencer
Fælles for begge stillinger er:
- Du kan arbejde med gruppedynamikker
- Du kan håndtere grupper med en udfordrende og uhensigtsmæssig adfærd
- Du har erfaring med at arbejde med unge og kan agere bindeled mellem ungegrupper
- Du mestrer at danne og udvikle relationer til unge mennesker
- Du er robust og kan træde i karakter og samtidig have det sjovt med de unge.
Særligt for stillingen med fokus på pigerne og deres ungdomsliv:
- Du skal have et særligt fokus på arbejde med pigedynamikkerne i klubben
- Du kan forstå og arbejde med pigeproblematikker
- Du skal kunne motivere og støtte pigerne til sunde fritidsaktiviteter
- Du skal kunne fastholde pigernes tilknytning til klubben.
I din ansøgning vil vi bl.a. gerne læse konkrete eksempler på:
- Hvordan du bruger din faglighed i forhold til arbejdet med pigegrupper og dynamikker
- Hvordan du præcis vil medvirke til, at vores ungemiljø besøges af et bredt udsnit af Måløvs unge i alderen 13-18 år.
- Hvordan du bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Særligt for stillingen med fokus på idræt og bevægelse i ungdomslivet:
- Du skal kunne motivere til og rammesætte aktiviteter med fysisk bevægelse i dag- som aftentimerne, ude som inde.
- Du har erfaring med mange forskellige former for fysiske aktiviteter
- Du skal kunne sætte rammen for sunde fællesskaber gennem idræt/bevægelse på tværs af klasser og venskabsgrupper.
- Du har fokus på at skabe et aktivt fritidsliv fyldt med bevægelse, glæde, respekt, udvikling og spontanitet for de unge i klubben
I din ansøgning vil vi bl.a. gerne læse konkrete eksempler på:
- Hvordan du bruger din faglighed i forhold til arbejdet med idræt og bevægelse i forhold til de unge som ikke er voksensøgende og til tider har en udfordrende adfærd.
- Hvordan du præcis vil medvirke til, at vores ungemiljø besøges af et bredt udsnit af Måløvs unge i alderen 13-18 år.
- Hvordan du bidrager til det gode arbejdsmiljø
Det får du hos os
Du vil få mulighed for at arbejde i en mindre personalegruppe, hvor du vil opleve at sparring, samarbejde, loyalitet, frihed, udvikling, åben kommunikation og ejerskab bliver vægtet højt. Du vil få muligheden for at arbejde sammen med kollegaer, der brænder for deres job og for de unge.
Du kan blive en del af et arbejdsmiljø, hvor der prioriteres muligheder frem for begrænsninger, så længe de unges trivsel og udvikling er i fokus.
Du kan blive en del af et sprudlende ungemiljø i udvikling, som du har mulighed for at påvirke, således at vi fortsat udvikler os i retning af at skabe det bedste fritidstilbud for unge i Måløv.
Du kan eventuelt, på sigt, også få mulighed for periodevis at arbejde som støttekontaktperson.
Hvem er vi
Måløv Ungdomsklub er en klub for unge fra 7. klasse til og med 18 år. Stedet hvor man kan være sammen med sine venner, eller som vi selv definerer os: ”Det Forstørrede Ungdomsværelse”.
Nogle af vores unge brugere udtaler:
”Klubben er jo der, vi mødes med vennerne og hænger ud.”
”I stedet for at gå lige hjem, så går man forbi klubben og får noget at spise og hænger lidt ud sammen med vennerne.”
Vi er stolte af at favne bredt i forhold til unge, der benytter vores tilbud. Tilbuddet bliver benyttet af unge, der er fokuseret på computere, pigegrupper med tilhørende pigegruppeudfordringer, unge der hænger på gaden, når klubben ikke er åben, og unge der elsker at røre sig og spille bold mv.
I klubben kan man hver dag få et eftermiddagsmåltid, og om aften kan man vælge at deltage i fællesspisningen.
Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, og dermed i rivende udvikling, alt sammen med et helhedsorienteret fokus på de unge og deres trivsel og udvikling.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Tanja Villestoft på tlf. 4477 3641, hvor der også er mulighed for at aftale et besøg i klubben.
Du kan læse om os på https://klubber.ballerup.dk/maaloev-ungdomsklub
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2023, men gerne før.
Samtaler afholdes i starten af uge 35.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 22. august 2023.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Måløv Hovedgade, 50, 2760 Måløv
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/to-paedagoger-til-ungemiljoet-i-malov/3xhjdb/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874122