BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde på en rigtig god skole med 600 skønne og udadvendte børn, samt med nogle gode, dygtige og glade kollegaer, så har du chancen nu. Endda 2 chancer :-)
Vi står og mangler lærere, der især kan dække håndværk & design (sløjd), men vi har også brug for lærere med andre fag og kompetencer og er klar til at rokere rundt, hvis vi kan få øje på mulighederne.
Vi forventer at besætte to faste lærerstillinger senest pr. 1. marts 2024, som kan være på fuld tid eller nedsat tid.
Om os
Lynge Skole er en rigtig god solid skole i Allerød Kommune med 600 dygtige og glade børn, ressourcestærke forældre og dygtige og positive medarbejdere.
Lynge Skole er et rart sted at arbejde, med gode arbejdsvilkår og med høj grad af autonomi og fleksibilitet. Vi leder på baggrund af tillid, dialog og åbenhed. Vi har styr på de administrative, faglige og pædagogiske opgaver på skolen, og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er præget af tillid, tryghed og humor.
Vi har fælles fokus på, at skabe et godt positivt læringsmiljø for børnene, hvor elevernes trivsel er prioriteret højt. Der er altid hjælp at hente hos dine kollegaer, i dit team, hos sekretærerne og hos ledelsen.
Vi har i 2022 fået renoveret alle vores faglokaler: håndværk & design, fysik/kemi, biologi/geografi, musik og billedkunst. Madkundskabslokalet er færdigt i februar 2024. Så forholdene er gode.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik "Leg, læring og trivsel" med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
Om stillingerne
Vi har brug for lærere med gode relations- og kommunikationskompetencer, som kan sine fag og som selvfølgelig holder af at være sammen med eleverne. Det er nemlig de kompetencer, der gør dig til en god lærer på Lynge Skole, og som motiverer vores elever til læring.
Vi leder mest efter mellemtrins- og udskolingslærere og vi ved, at vi har brug for håndværk & design (sløjd), men andre fag har som sagt også vores interesse. Skriv til os, hvis du gerne vil ansættes på Lynge Skole.
De næste tre år arbejder vi med et spændende udviklingsprojekt; "Makerspace". Med fondsmidler fra Villumfonden har vi bl.a. etableret et makerspace lokale til eleverne og vi er i fuld gang med at uddanne "makerpiloter". Hvis du har kompetencer i den retning, så hører vi også gerne om det.
Er du interesseret?
Du er også velkommen til at ringe til afdelingsleder for 5. - 9. klasse Mikkel Nielsen eller til skoleleder Thomas Kirkegaard for at høre mere om stillingerne. Det kan du gøre på 48 12 68 00 alle hverdag mellem kl. 8-15.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest fredag den 19. januar 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 24. januar fra kl. 14.00 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=53660eb4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune - Lynge Skole, Ved Gadekæret, 3540 Lynge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962490