Tandplejer eller klinikassistent til Allerød Tandpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en behandlende tandplejer eller klinikassistent til Tandreguleringen to til fire dage om ugen. Har du lyst til at arbejde i en kommune, hvor vi er tæt på hinanden og arbejder i fællesskaber, og er du en erfaren ortotandplejer eller -klinikassistent, så læs videre her.

Vi har et barselsvikariat ledigt to til fire dage om ugen til en tandplejer eller klinikassistent, der kan varetage de fleste typer af ortodontiske behandlinger. Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale. Der vil eventuelt være mulighed for fastansættelse i nogle af timerne efterfølgende. Vi har stor fleksibilitet i forhold til arbejdstider, og stillingen kan besættes af en eller flere, hvis du ønsker at supplere et eksisterende arbejde.

Tandplejen er samlet på en central, lys og dejlig klinik med egen tandregulering. Vi er 21 ansatte, og vi har 6625 børn, 148 omsorgstandpatienter og 34 special- og socialtandplejepatienter tilknyttet.  

Vi vægter vores arbejdsmiljø og fællesskab højt, og der er for nylig lavet en arbejdspladsvurdering i tandplejen, hvor trivslen, den sociale kapital og engagementet bliver målt helt i top. Det er vi stolte af, værner om og værdsætter hver dag. 

Vi vægter faglig sparring i hverdagen, så kompetenceudvikling mærkes og opgaver kun udføres, når man er oplært og tryg. Det tværfaglige samarbejde er et naturligt valg i vores samlede tandpleje. De gode ideer drøftes fælles, så vi skaber den effektive, professionelle tandpleje, samtidig med at der opleves arbejdsglæde.

Det vigtigste for os er kerneopgaven - at skabe værdi for borgeren.

Vores fagsystemer er Solteq TAND journalsystem, Visiquick og Tiops analyseprogram. 

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Om Tandreguleringen
Vi har to specialtandlæger ansat, som er dygtige, og som ønsker at delegere alle typer af ortodontiske behandlinger og tilbyder faglig sparring i hverdagen. Der er et trygt læringsmiljø, så du kan lære selv eller lære andre alt det, du kan bidrage med. Du tildeles opgaver, når både du og specialtandlægen er enige om, at du har kompetencen. 

Vi lægger vægt på, at en behandlende tandplejer eller klinikassistent så vidt muligt har en klinikassistent, der assisterer til arbejdet. 

Tandreguleringen har for nylig indkøbt en Primescan skanner og ønsker den digitale tilgang.

På Tandreguleringen og i tandplejen hjælper alle hinanden med at få det gode flow med alle opgaver. 

Vi lægger blandt andet vægt på, at du:

  • har erfaring med de fleste ortodontiske behandlinger, så som at sætte brackets på, seponere, skifte buer, kontrollere forløb og kan udføre dem
  • kan arbejde selvstændigt med opgaverne og har fornemmelse for, hvornår specialtandlægen skal inddrages
  • kan scanne eller har lyst til at blive oplært i det
  • medvirker aktivt til udviklingen i tandplejen, fordi du er engageret og brænder for dit arbejde
  • er vant til at kommunikere på en anerkendende måde til både børn, forældre og kolleger
  • kan journalisere og er optaget af at lære i de programmer, tandreguleringen benytter sig af
  • er fleksibel, positiv og kan bevare ro og overblik også, når tempoet er højt.


Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en god og fleksibel arbejdsplads i dejlige omgivelser med dygtige, engagerede kolleger,  høj trivsel, høj social kapital og gode muligheder for udvikling, gode udfordringer og en varierende hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for fagområdet.

Du er velkommen til at kontakte overtandlæge Anne Mønster på 21 32 64 08  eller specialtandlæge Astrid Kenrad via mail til aske@alleroed.dk for at høre nærmere om stillingen.

Du uploader din ansøgning via linket i annoncen senest 16. august 2023. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 22. august 2023 fra kl 14.00 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f47553d0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Allerød Kommunes Tandpleje, Lyngevej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f47553d0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877582

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet