BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger snarest muligt en sygeplejerske til en fast dagvagtsstilling 37 timer pr. uge eller efter aftale. Stillingen er weekendfri med max. Tre helligdagsvagter om året.
Hvorfor skal du vælge os?
Spørger du ledelse og medarbejdere på Lyngehus, synes vi selv, vi har en rar, spændende og alsidig arbejdsplads med 32 somatiske boliger, tre midlertidige pladser og syv socialpsykiatriske boliger. Her summer af aktivitet og er ”højt til loftet” for både beboere og medarbejdere. Vi sætter pris på godt humør og en positiv, anerkendende tone i samarbejdet i hverdagen.
Vores mål på Lyngehus Plejecenter er, at:
- beboernes værdighed og selvbestemmelsesret er i fokus
- beboerne hos os kan leve et fuldt og helt liv med meningsfulde aktiviteter i hverdagen
- arbejde rehabiliterende
- have et godt arbejdsmiljø for os alle - vi spiser hver dag frokost samlet, vi har sociale arrangementer, fast planlagt mødeaktivitet og der kommer ugentligt nyhedsbrev fra ledelsen til personalet
- grine sammen
- have en synlig ledelse - dørene til begge lederes kontorer står åbne, og vi forsøger i høj grad at være nærværende ledere, der også vil være nysgerrige og åbne for dine tanker og ideer
- vores overordnede rammer skal være tydelige - Du vil inden for disse rammer i høj grad opleve tillidsbaseret ledelse med frihed til selv at tænke og handle, men også en klar forventning om at du tager ansvar
- nye medarbejdere skal føle sig godt modtaget - vores udviklingssygeplejerske vil være din mentor, og vi giver dig en grundig introduktion til arbejdsopgaverne
- have stærke faglige kompetencer - vi har som ledelse fokus på at alle faggrupper kontinuerligt får mulighed for at anvende- og øge deres kompetencer.
- have Triage hver dag
- planlægge diverse undervisning og kurser igennem året har du særlige ønsker for uddannelse, vil vi være lydhøre.
Lidt om dig:
- Du har erfaring – gerne fra primærsektor.
- Du er fagligt dygtig, har overblik og forstår at prioritere din tid og dine opgaver.
- Du hviler i dig selv og er en behagelig samarbejdspartner, der vægter det fælles arbejdsmiljø højt.
- Du er pædagogisk og bidrager til et anerkendende og trygt læringsmiljø for kolleger, elever og studerende.
- Du har flair for it og dokumentation - vi bruger CURA som dokumentationsredskab.
- Du har måske, når du er faldet godt til i huset, lyst til at få et særligt fagområde i huset som dit – du vil få tilhørende uddannelse.
Om Allerød Kommune
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.
Lyder ovenstående som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage en ansøgning fra dig. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til plejecenterleder Tina Rantzau på 30 30 32 25 eller tirc@alleroed.dk, hvis du vil høre mere om stillingen, eller hvis vi skal aftale et besøg hos os på Lyngehus.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis senest 19. marts 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 22. marts 2024.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Hillerødvej 48A, 3540 Lynge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005583