Social- og Sundhedsassistent til aftenvagt, 28 timer om ugen pr. 1. juli eller august 2023 eller efter aftale

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den selvejende Institution Ryetbo Plejehjem i Værløse søger Social- og sundhedsassistent til aftenvagt 28 timer om ugen og weekendvagt hver 2. uge. Onsdag og torsdag i lige uger og onsdag til søndag i ulige uge.

Kan du se glæden i de små ting…?

…så er du måske den vi søger til teamet.

Vi vægter at se ”glasset halvt fyldt snarere end halv tomt”. Derfor gør vi os umage med at give plads til begejstringen og glæden i de små ting, som vi hver dag skaber for at gøre en forskel.

Det kræver faglig refleksion, handlekraft og en hel del humor at fokusere på ressourcerne i det enkelte menneske, i miljøet og i teamet! Til gengæld må du udvise al den arbejdsglæde, som fylder dig – for det gør vi andre!

Hvad er glasset ellers fyldt af?

Du vil møde kollegaer som tager deres omsorgsopgave alvorlig. Du vil høre faglig refleksion og se, at vi hjælper hinanden samtidig med, at vi er selvstændige og ansvarsfulde. Du vil bemærke, at vi arbejder målrettet med værdighed og afprøver små handlinger, som giver store resultater for trivslen, både blandt beboere og personalet.

Du vil måske blive overrasket over al den velfærdsteknologi, vi anvender. Vi er ikke ”tech-nørder" men vi tør bare godt lære nyt, i fællesskab.

Du vil få en nærværende og eksplicit leder, hvis dør er åben. Er hun ikke på kontoret, er hun sikkert på gangene, midt i en faglig dialog med personalet.

Du vil opleve ”Tante-testen” – vores værdigrundlag, som handler om, ”..at behandle andre, som du ville behandle din egen tante, mor eller bror eller selv gerne ville behandles”.

Du kan fylde mere i vores fælles glas!

Indeholder du de faglige og menneskelige kompetencer, som kan bidrage til at holde ”vores glas fyldt” af faglighed, værdighed og arbejdsglæde, vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere, kontakt venligst afdelingsleder Marianne Møss på tlf. 2929 9063.

Ansøgning og CV sendes til mailadresse: mmo@ryetbo.dk

Ansøgningsfrist den 14. juli 2023, kl. 12.00

Der afholdes samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DEN SELVEJENDE INSTITUTION RYETBO, Ryetvej, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: mmo@ryetbo.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5728277

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet