Selvstændig og engageret Økonomimedarbejder til spændende virksomhed i Nordsjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en alsidig regnskabsstilling, hvor du selvstændigt har ansvar for dine egne opgaver og samtidig er et del af et godt team, der - i et uformelt og roligt miljø – hvor man løfter i flok og sammen har styr på tallene og lægger stor vægt på at nå de stillede deadlines, så er jobbet hos Krøll Cranes A/S i Lynge måske lige den stilling du leder efter.

Nøgleord: Regnskab A-Z • Kan bevare overblikket i en alsidig hverdag • Motiveret og afbalanceret med højt fagligt niveau

Jobbet:
Du bliver en del af et velfungerende økonomiteam på 3 personer på hovedkontoret i Lynge hvor der i dag er ca. 70 ansatte.
Som økonomimedarbejder får du selvstændigt ansvar for dine egne opgaver og en bred kontaktflade, ligesom du får en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver.

Dine arbejdsopgaver:

  • Finansbogføring og diverse afstemninger
  • Kreditorstyring
  • Debitorstyring
  • Bankafstemning og balancespecifikationer
  • Afstemning af kreditkort og opfølgning på afregninger hos medarbejderne
  • Diverse løbende ad-hoc opgaver
Din profil
Vi forestiller os, at du minimum har 5 års praktisk erfaring som allround Økonomimedarbejder, og gerne en eller anden form for teoretisk uddannelse indenfor regnskab- og økonomi. Du er knivskarp i debet/kredit, samt rutineret bruger af Excel. Der anvendes Dynamics AX 2012, Signflow og Z-Expense, og det vil selvfølgelig være en fordel, hvis du har kendskab til en eller flere af disse programmer, dette er er dog ikke et krav. Til gengæld forventes det at IT generelt falder dig let - både det at sætte dig ind i nye systemer og at anvende dem efterfølgende. 
 
Som person er du engageret og selvmotiverende, du arbejder med stor struktur og er god til at planlægge og prioritere dine opgaver. Du ønsker at bidrage til helheden, ligesom du naturligt ønsker at udvikle dig og lære mere. Du får god sparring undervejs både fra leder og kollegaer.
 
Det er afgørende, at du trives med en vis andel af rutineprægede opgaver og finder glæde og stolthed i disse. Du har sans for detaljer og samtidig et godt overblik og har realistiske forventninger i forhold til deadlines. Du drives af et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor alle bidrager - såvel fagligt som kollegialt, og hvor teamånd og sparring er en naturlig del af hverdagen.

Krøll Cranes A/S tilbyder:
Virksomheden er en solid og velkonsolideret virksomhed med et godt og rummeligt arbejdsmiljø hvor der udvises stor gensidig respekt og stærk team ånd i en flad struktur.
Du bliver en del af en afdeling, der vægter sparring, ordentlighed og fleksibilitet, og en hjælpsom og støttende attitude, hvor man vægter at løfte i flok.

Der er tale om en fuldtidsstilling.
Du tilbydes en aflønning, der modsvarer dine kvalifikationer samt sundheds- og frokostordning, gratis parkering og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Du ansættes på hovedkontoret, der ligger i Lynge.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR- og rekrutteringskonsulent Stig Bülow hos Accountor Danmark, som varetager rekrutteringen for Krøll Cranes A/S på telefon 81102921 eller stig.bulow@accountor.dk
 
Jobbet søges via nedenstående link hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Krøll Cranes A/S blev stiftet i 1956 og er i dag blandt verdens førende leverandører af store tårnkraner verden over. Der eksporteres til hele verden, med primære markeder beliggende i Sydkorea, Nordamerika samt fjern østen. Firmaet har egen designafdeling, stålproduktion, overfladebehandlingsanlæg samt el-værksted i Vassingerød lidt uden for København og tæller i dag ca. 70 medarbejdere.
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Accountor, Nordkransvej 2, 3540 Lynge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007924

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet