Sebastian søger tilkaldevikarer til sit team i Lynge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hej.

Jeg hedder Sebastian, spastiker på 28 år, uddannet lydteknikerassistent, så musik og mix interesserer mig meget. Derudover lever jeg et meget aktivt liv, blandt andet med træning og kostplan, da jeg går op i at have en veltrænet krop. Jeg vil betegne mig selv som en frisk ung mand med masser af livsglæde, humor og ambitionerne i orden.

Jeg bor i mit eget hus med have i Lynge, hvilket jeg er meget glad for 😉.

Er du selv en frisk ung mand/ pige omkring 28-35 år, eller kender du en, der kunne være frisk på et fleksibelt og alsidigt arbejde, så læs endelig videre.

Hvad går jobbet ud på?

Som tilkaldevikar hos mig, kommer du ikke til at have en fast timeantal, men i stedet vil du blive tilbudt vagter ved sygdom om ferie i det faste team på 5-6 hjælpere, der sammen dækker alle årets dage i et fast rul.

Det jeg søger, er en vikar, der er med på at vagterne ligger både hverdage og weekender, samt helligdage. Du har ligeledes et medansvar, sammen med dine andre kollegaer, til at dække vagter ind så vagtplanen kan gå op ved sommerferie, sygdom m.m.

Jeg kører med ”lange vagter”, hvor du også sover her, så der er god mulighed for at opnå mange timer på relativt ”kort tid”. Når du er på arbejdet, har du adgang til dit eget hjælperværelse med tilhørende eget badeværelse, hvor du kan trække dig tilbage, når jeg ikke lige har brug for hjælp. Her kan du slappe af, læse, se tv eller arbejde med egne projekter, men du skal være klar til at springe til, når jeg skal bruge hjælp her og nu.

Der kan være lange og aktive dage ude, dage hvor jeg skal ned for at træne/løfte jern 💪, til behandling, handle ind, besøge venner/veninder og til familiesammenkomster m.m. så du skal være en rutineret chauffør, da jeg har egen bil.

Du skal ligeledes hjælpe med alle de praktiske ting, heriblandt personlig hygiejne, gøre rent, ordne vasketøj, lave mad og eventuelt havearbejde, så med andre ord, du agerer praktisk talt arme og ben for mig. Ud over det så skal du også kunne rumme spontane dage.

Lønnen ligger på 143,81 kr. + tillæg.

Glæder mig til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Lyder det som noget for dig eller en du kender, så tvivl ikke med at sende en ansøgning vedhæftet et vellignende foto af dig selv, til mig, Sebastian Buur Petersen, mail sbuurp@gmail.com

Om BPA support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038000

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet