Pædagogisk personale til Maglebjergskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi har flere pædagoger, der i nær fremtid skal på barsel og pædagogmedhjælpere som skal ud og rejse, søger vi pædagogisk personale, pædagoger og pædagogmedhjælpere, til faste stillinger med start 1. januar 2024.

Om os
Maglebjergskolen er en takstfinansieret specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder og børn med autismespektrumforstyrrelser. Skolen er opdelt i to gange: en "Lille Gang", med de yngste elever og en "Store Gang" med de ældste elever.

Skolen har i øjeblikket 74 børn fra 6 til 18 år og en SFO med 63 elever. Elevgruppen med autismespektrumforstyrrelser vokser, hvilket betyder, at opgaven inden for dette felt fylder mere i skolens samlede opgave. 

Børnene er inddelt efter alder og/eller funktionsniveau i mindre klasser – pt. er der 10 klasser med 5-9 elever i hver. 

Vi lægger stor vægt på, at vi er én skole med én fælles opgave, nemlig at sikre læring, trivsel og udvikling for alle elever, både i undervisning og i SFO, og vi har et stort fokus på at skabe et fælles fagligt fundament for vores tilgang i mødet med eleverne/børnene.

I Allerød Kommune arbejder vi med et bredt fokus på, at alle børn har ret til et godt børne- og ungeliv, hvor de trives og udvikler sig gennem læring og dannelse. Vi arbejder ud fra vores Børne- og Ungepolitik "Leg, læring og trivsel" med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn, der forpligter alle aktører på den fælles vej mod leg, læring og trivsel for børn og unge. 

Om stillingerne
Vi søger både pædagoger og pædagogmedhjælpere til faste stillinger med start 1. januar 2024.

Du kommer til at arbejde med en mangfoldig og fantastisk børnegruppe og engagerede og dygtige kolleger. 

Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet ml. kl. 8.00 – 16.00. Derudover vil der være mødeaktiviteter efter kl. 16.00 ca. 8 gange årligt.

Om dig
Vi ønsker os at du:

  • har faglig interesse for elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder og elever med autismespektrumforstyrrelser
  • Har viden ift. Low Arousal eller lyst til at tilegne sig det
  • kan sætte faglige og fællesskabende mål og tilrettelægge dagligdagen ud fra disse
  • går aktivt ind i planlægningen og udførelsen af undervisningen/aktiviteterne sammen med dine kollegaer i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil
  • er god til at skabe relationer, motivere eleverne samt bevare roen og tålmodigheden i alle situationer.
  • kan arbejde struktureret og være parat til at justere på dagsplanen, hvis der bliver behov for dette
  • kan samarbejde med og have tæt kontakt til forældrene og se dem som en ressource
  • har kendskab til IT på brugerniveau
  • har blik for din egen position i et tværprofessionelt samarbejde og kunne bidrage til dette med en positiv tilgang
  • kan formulere dig fagligt, også på skrift.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er en fastansættelser, og vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2024. 

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Henriette Andersen på 21 60 72 10, eller souschef Mia Worm på 21 15 81 28 for at høre nærmere om stillingenerne.

Du sender din ansøgning, CV og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest d. 15. november 2023

Ansættelsessamtalerne holdes løbende. Processen forventes afsluttet d. 24. november 2023.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1714539c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Maglebjergskolen, Kokkedalen, 3540 Lynge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936715

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet