Pædagog søges til specialskole og SFO i Allerød Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper som kan indgå både i skole og SFO og som kan se sig selv være en del af en skole fra børnehaveklasse til 9.klasse Arbejdstiden vil fortrinsvis ligge i tidsrummet kl. 7.00 – 16.00. Derudover vil der være personalemøde efter kl. 16.00 ca. 1 gang om måneden. Stillingen er på 37 timer med start 1. november 2024. 

 

Om dig
Vi ønsker os at du:

  • Har faglig interesse for elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder og elever med autismespektrumforstyrrelser
  • Er god til at skabe relationer, motivere eleverne samt bevare roen og tålmodigheden i alle situationer
  • Kan sætte faglige og fællesskabende mål og tilrettelægge dagligdagen ud fra disse
  • Har blik for din egen position i et tværprofessionelt samarbejde og kunne bidrage til dette med en positiv tilgang
  • Går aktivt ind i planlægningen og udførelsen af undervisningen/aktiviteterne sammen med dine kollegaer i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • Har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil
  • Kan arbejde struktureret og være parat til at justere på dagsplanen, hvis der bliver behov for dette
  • Kan samarbejde med og have tæt kontakt til forældrene og se dem som en ressource
  • Kan formulere dig fagligt, også på skrift.

 

Om os
Maglebjergskolen er en takstfinansieret specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder og børn med autismespektrumforstyrrelser.
 

Skolen har i øjeblikket 76 elever fra 6 til 18 år og et fritidstilbud med 65 børn og unge. Elevgruppen med autismespektrumforstyrrelser vokser, hvilket betyder, at opgaven inden for dette felt fylder mere i skolens samlede opgave. Vi har 9 aldersintegrerede klasser med 5-9 elever i hver. Klasserne spænder typisk over 2-3 årgange og kan have stort fagligt spænd. Derudover har vi to mestringsgrupper for børn og unge på et meget tidligt udviklingstrin. Så har du en interesse i netop denne målgruppe og lyst til at tage del i udviklingen af en særlig indsats omkring disse børn, så ser vi frem til at høre fra dig.

Skolen er opdelt i børne- og ungemiljø, men vi lægger stor vægt på, at vi er én skole med én fælles opgave, nemlig at sikre læring, trivsel og udvikling for alle elever, både i undervisning og i SFO. Vi har som skole fokus på at skabe et fælles pædagogisk og didaktisk fundament for vores praksis, og i den forbindelse er der i skoleåret 2024-25 planlagt et fælles kompetenceudviklingsforløb for hele personalegruppen. 

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte souschef Nicoline Håkansson på 23 26 10 83 eller afdelingsleder Marie Hansen på 20 47 36 01 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest d.18. september 2024.  Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende, samt mandag d. 23.september og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. 

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.  Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Kokkedalen 2, 3540 Lynge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109202

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet