Pædagog søges til at skabe struktur og tryghed for dreng med autisme og ADHD

dato

Er du dygtig til at guide og skabe struktur i aktiviteter? Vi søger en pædagog eller en erfaren medarbejder, der kan tilbyde tryghed og støttende rammer for en glad og imødekommende dreng.

Om opgaven
Drengen, som du vil støtte, har atypisk autisme, ADHD og lettere mental retardering. Han er åben, nysgerrig og meget snakkesalig og trives bedst med trygge, forudsigelige rammer omkring sig. Din opgave bliver at skabe rolige, strukturerede timer hjemme hos ham og motivere ham til aktiviteter udenfor.

I hjemmet vil du støtte ham i hverdagsaktiviteter, som han finder spændende og engagerende. Det kan fx være simple spil og aktiviteter uden for meget kompleksitet, hvor familien håber, at du kan inspirere ham til at prøve nye ting. Du støtter hans behov for struktur og bevægelse gennem korte gåture i nærområdet eller en Pokémon-jagt. I vil også tage på små udflugter, fx til svømmehallen eller fiskesøen, hvor du giver ham både fysisk og social støtte. Her hjælper du med at skabe struktur og navigere i de sociale spilleregler.

Om dig
Vi søger en pædagog eller erfaren medarbejder, der kan skabe struktur og give tydelig vejledning. Erfaring med autisme og ADHD er en fordel, men det vigtigste er, at du har ro, tålmodighed og kan møde drengen med forståelse og overblik. 

Kørekort og bil er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstid
Stillingen består af to ugentlige vagter af 2,5 timer hver, fordelt på mandag og torsdag kl. 15.00 til 17.30, med mulighed for fleksibilitet, hvis behovet opstår på en af dagene.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (5-5 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149410

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet