Pædagog søges til 5-årig dreng med infantil autisme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, og har du et par timer om mandagen til at være sammen med en dreng på 5 år i en tæt 1-1 relation?

Om jobbet 

I Farum bor en familie, hvor forældrene har brug for din hjælp til at være sammen med deres ene søn, imens hans tvillingebror er til håndbold. Drengen, som du skal være sammen med, er 5 år gammel, har infantil autisme og er nonverbal.

Han har behov for, at du i de timer, I er sammen, har din fulde opmærksomhed, da han ellers bliver utryg og urolig. Desuden er han en sød og kærlig dreng, som har stor tillid til mennesker, så du kan forvente at I får nogle hyggelige stunder sammen.

Om dig 
Du er uddannet pædagog og har gerne kendskab til at støtte mennesker med infantil autisme og forstår at afkode drengens måde at kommunikere på. Desuden er din tilgang er rummelig, tålmodig, og kærlig. 


Arbejdstid 
Der er tale om 6 timer pr. måned, som vil ligge om mandagen i tidsrummet 16.00-18.00. På sigt kan der blive tale om flere timer.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/137489

Via e-mail: ach@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873167

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet