Pædagog eller et pædagog-makkerpar til Børnehuset Egetræet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Egetræet søger en uddannet pædagog - eller måske er I et makkerpar der gerne vil arbejde sammen på samme stue? Betingelsen er at I begge er uddannede pædagoger.

Begge stillinger er på 30-37 timer om ugen. Afhængig af hvad vi kan finde ud af sammen.


What’s in it for you? (I Egetræets fællesskab)

  • 1 times "egen" refleksionstid om ugen.
  • 1 ugentligt stuemøde.
  • 1 ugentligt pædagogmøde.
  • 10 personalemøder om året.
  • Et primært stuetilhørsforhold på Orange stue. Dog samarbejder vi også på tværs af stuer og 2 matrikler.
  • 82 børnehavebørn og 42 vuggestuebørn fordelt på 7 stuer, hvoraf 2 er vuggestuer, 2 er børnehavestuer og 3 er familiestuer.
  • 32 kolleger der lykkes i fællesskab, hvoraf 15 er pædagoger, 2 er PAU’er, 12 er medhjælpere, 2 er i køkkenet og 1 er dagtilbudsleder. Medarbejderne i Egetræet har nyligt konkluderet at vi værdsætter "kollegerne, forældresamarbejdet og børnesynet" ved vores arbejdsplads.
  • Et konstruktivt forældresamarbejde i et resursestærkt nærmiljø, der bakkes op af en aktiv forældrebestyrelse og en generel brugertilfredshedsprocent på 88.
  • En lang venteliste til indskrivning af børn, som vidner om et stabilt børnegrundlag i området og at Egetræets ry og rygte appellerer til forældregruppen.
  • Et nyt lækkert køkken med en moderne madvision og forældrebetalt frokostordning som forældrene er meget tilfredse med.
  • Et fagligt velfunderet børnehus, med 2 på hinanden følgende flotte tilsyn, der inspireres af de pædagogiske fyrtårnes fokus på Furesøs pædagogiske læreplan, legezoner og læringsmiljøer.
  • En sund økonomi - med muligheder for kompetenceudvikling.
  • Et lavt sygefravær.
  • Et velfungerende TRIO-samarbejde og konstruktivt tværfagligt samarbejde med eksempelvis PPR, fysioterapeut, tale-hørekonsulent, sundhedspleje og FFO/skole.

What’s in it for us? (Din profil).

  • Du er uddannet pædagog. Enten nyuddannet eller erfaren..
  • Du er eftertænksom, refleksiv, løsningsorienteret og handlekraftig. Gerne med lav puls på Low Arousal-måden.
  • Du har et åbent mindset og ved, at andres måde at være på altid kommer med en god intention.
  • Du har erfaring for at det, du fokuserer på og taler om, er det der kommer til at ske. Derfor forsøger du at tænke positivt, selv når noget kan være svært.
  • Du går forrest i tanke og handling, når det handler om at samarbejde og lykkes i fællesskab.
  • Du er ambitiøs og grundig i din forberedelse og praksis, samt vægter forældresamarbejdet højt..
  • Sidst men ikke mindst ved du, at en af forudsætningerne for at vi lykkes pædagogisk er det gode arbejdsmiljø og du kan relatere dig til udsagnet om at "Du er dit arbejdsmiljø - vi er vores arbejdsmiljø!"


Om Egetræet:

Egetræet ligger i Værløse og består af KolleKolle og Skovstjernen 100 meter fra hinanden. Der er store legepladser og gode indendørsfaciliteter. På KolleKolle, som er et tidligere parcelhus, er vi i fuld sving med at udvikle legezonerne og læringsmiljøet uden at give køb på husets særlige sjæl. På Skovstjernen er der 2 vuggestue-stuer, 2 børnehavestuer og en familiestue, mens der på KolleKolle er 2 familiestuer. Der er 5 minutter til stationen og motorvejsafkørslen.

I Egetræet har vi altid det gode børneliv i fokus, men er for tiden særligt optaget af at:

  • Evaluere og revidere vores pædagogiske læreplan, som har brug for et ansigtsløft.
  • Opdatere trivselsvurderingerne på alle børn.
  • Deltage i et projektforløb om "Den attraktive arbejdsplads" med KL og de faglige organisationer.


Om Orange stue:

Orange stue er en af Egetræets børnehavestuer. Er nabostue til en anden børnehavestue og en familiestue på Skovstjernen. Der er 20-22 børn på stuen og du kommer til at arbejde tættest sammen en anden pædagog, en PAU-uddannet og en medhjælper. Børnegruppen på Orange er i god balance og de nuværende kolleger gør et flot stykke arbejde, men vi har brug for den pædagogfaglighed som netop du kan bidrage med. 

Slå gerne et smut forbi furesoe.dk hvor du eksempelvis kan læse mere om; tidlig opsporing, fælles læringssyn 0-18 år, en dannelsesrejse for dagtilbud og skoler, sproglige læringsmiljøer samt tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper.


Det praktiske:

Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2023 eller snarest derefter. Der afholdes ansættelsessamtaler under hele ansøgningsperioden og stillingsopslaget tages ned så snart vi har et gensidigt match.

Hvis du er nysgerrig og gerne vide mere kan du kontakte dagtilbudsleder Mikkel Rasmussen på 72 16 40 65, hvor I eventuelt kan aftale en uformel rundvisning.

Ansøgning, CV og eksamensbevis vedhæftes.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=77846b8d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egetræet, Skovlinien, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=77846b8d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5827477

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet