Lyngholmskolen søger DIG, der vil blive en betydningsfuld dansk- og klasselærer på 5. årgang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

NU kan DU skyde det nye skoleår ind med et BRAG! af en mulighed for at blive en af de vigtigste personer for vores elever i 6. klasse. Har du varme, humor og kompetencer til at uddanne og danne eleverne fagligt, personligt og socialt, så har vi drømmestillingen til dig.

Vi søger en lærer, der har erfaring med eller kompetencer til at varetage læringen inden for danskfaget. Hvis du derudover kan varetage læringen inden for engelsk, historie og/eller kristendom, vil det være et plus.

Planen er, at du skal følge eleverne fra og med 5. klasse og videre op i Ungemiljøet.

Vi kalder samlet vores 6.- 9. årgang for Ungemiljøet, og strukturen er, at lærerne normalvis overtager eleverne i 6. klasse og følger dem i de kommende fire år, indtil de afslutter i 9. klasse. Din rejse med eleverne starter dog allerede på 5. årgang.

Vi forventer, at du forstår vigtigheden af at danne stærke relationer til og mellem eleverne, at du kan motivere, er tålmodig, og at du kan tilrettelægge læring med særligt fokus på differentiering, så alle elever har mulighed for at opleve succes og progression.

Vi er en skole, der har stort fokus på at skabe en legende og eksperimenterende tilgang til læring, hvor børn har deltagelsesmuligheder og er motiverede, så hvis du også brænder for at lave skole på den måde, så er Lyngholmskolen den perfekte pædagogiske og didaktiske legeplads at komme til.


Du vil blive en del af noget større

Som lærer i én af vores to 5. klasser vil du være klasselærer sammen med din makker, der underviser klassen i matematik, natur/teknik og musik. Du vil også blive en del af et professionelt læringsfælleskab med de øvrige lærere på 5. årgang i form af et årgangsteam, hvor målet er at skabe trivsel og læring for alle årgangens elever i tæt samarbejde med hinanden. En stor del af forberedelsestiden prioriteres derfor til at forberede forløb og reflektere over elevernes læring i fællesskab med kollegaer.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har en anerkendende tilgang til eleverne og forståelse for, at alle elever lærer forskelligt. Vi ønsker, at alle elever skal stå på tæer for at udvikle deres potentiale, så de kan blive så dygtige som muligt og være godt rustede til at klare livet og videre uddannelse efter grundskolen.


Samarbejde og struktur

Vi tilbyder et godt kollegialt fællesskab med pædagoger og lærere i alle aldre.

Lærerne og pædagogerne mødes ugentligt i deres årgangsteam, og det meste af undervisningen på årgangen er er parallellagt, hvilket tilsammen skaber gode muligheder for undervisningsdifferentiering, holddeling og faglig sparring mellem kollegaer.

Vores ungemiljø er tosporet og kendetegnet ved et positivt miljø og stærkt fællesskab.

Vi har cirka 550 elever og 60 lærere fordelt på vores tre afdelinger: MiniUniverset (0.-1. årgang), Børnemiljøet (2.-5. årgang) og Ungemiljøet (6.-9. årgang) - samt to af kommunens specialtilbud. Vores fritidstilbud er velfungerende og stærkt integreret i skolens dagligdag. Skolen er kendetegnet ved gode fysiske rammer og et positivt læringsmiljø. Vi har et stærkt fokus på målsætning, evaluering og samarbejde og er optagede af, hvordan vi får skabt en fleksibel og varieret skoledag for vores elever.

Vil du vide mere, så kontakt afdelingsleder, Pia Ahrenfeldt, på tlf. 7216 5317 eller mail pjf9@furesoe.dk.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn med tiltrædelse 1. august 2023.

Hvis du mener, at du er den lærer, vi leder efter, og du gerne vil være en del af vores fællesskab, så affyr din ansøgning om 5, 4, 3, 2, 1…

Ansøgningsfristen er mandag den 5. juni 2022 kl. 23.59. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest torsdag d. 15. juni fra kl. 16.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6c0f5df5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lyngholmskolen, Hvilebækgårdsvej, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6c0f5df5&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5830975

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet