BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gravermedhjælper
En stilling som gravermedhjælper ved Lynge og Uggeløse kirkegårde, Lynge og Uggeløse sogne er ledig pr. 15. april 2024.
Stillingen er på 25 timer pr. uge. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes overarbejde.
Stillingen er tidsbegrænset med ophør til den 15. december 2024.
Arbejdet omfatter primært
- Lugning
- Hækklipning
- Grandækning.
Lynge og Uggeløse sogne har 5.400 indbyggere, 8 ansatte og to præster i sognene. Sognene er kendetegnet ved at have to smukke kirker, der begge er fra 1100-tallet. Lynge kirke er kendt for sine smukke, nyrestaurerede kalkmalerier. I Uggeløse kirke er der et nyere alterbillede af Anette Harboe Flensburg. Sognene med de to sammenhængende oprindelige landsbyer er i hastig udvikling med mange tilflyttere. Der er et aktivt foreningsliv især inden for sport. Den lokale erhvervsforening laver flere årlige aktiviteter herunder en byfest og en juletræstænding den 1. december, og i begge aktiviteter deltager kirken.
Ansættelse sker ved Lynge og Uggeløse sognes menighedsråd beliggende Ved Gadekæret 2C, 3540 Lynge.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der sker aflønning på timeløn. Stillingen er kvoteret 25/37. Timelønnen udgør afhængig af uddannelse mellem 148,20 kr. og 169,07 kr. + 15% pension samt feriepenge.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Bjarne Heide Jørgensen på telefonnummer 51707048/mail 7425BJJ@km.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Lynge-Uggeløse menighedsråd på mail til 7425frotrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 29. marts 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 5. april 2024 om formiddagen.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
LYNGE KIRKEKASSE, Ved Gadekæret, 3540 Lynge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010450