Er du aktiv og vil du være hjælper i weekender for en dreng på 3 år?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du rummelig, og vil du gøre en forskel for en dreng og hans familie?
-Så er det dig, vi søger!

Om opgaven

Opgaven er hos en dreng på 3 år, der bor i Farum med sin familie. Han er en meget aktiv dreng, og han kan have svært ved at fordybe sig og fastholde interessen i aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at man som hjælper kan støtte ham i dette ved at fange hans opmærksomhed. 

Drengen er glad for at lave praktiske ting, så som at lege man reparerer ting.  Han er også glad for at være aktiv, gå ture og tage på legeplads, så du må meget gerne være glad for at lege og være aktiv.

Drengen har behov for 1-1 guidning, struktur, genkendelighed og forudsigelighed, og det er vigtigt, at der er stabilitet i de personer, der er omkring ham. Derfor er det også vigtigt, at du som hjælper kan se dig selv i jobbet for en længere periode.

Hans sproglige udvikling er ikke aldersvarende og han kommunikerer med lyde.

 Om dig

Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.

Som menneske er du rolig, rummelig og støttende, og kan hjælpe drengen i situationer, hvor han f.eks. bliver frustreret.

Personlig pleje i form af bleskift er en del af jobbet. 

Arbejdstid

Stillingen er på 12 timer pr. måned. Timerne vil være placeret hver anden weekend på vagter med minimum 3 timer ad gangen. Timer og tid aftales nærmere med familien.
 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Østrup Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/134297

Via e-mail: anm@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5805309

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet