BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Maglebjergskolen søger vi en afdelingsleder til vores nyetablerede ledelsesteam med tiltrædelse den 1. juni 2024.
Om os
Maglebjergskolen er en ambitiøs specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen har i øjeblikket 74 børn og unge fra 6 til 18 år og en SFO/Klub med i alt 65 elever.
Elevgruppen med autismespektrumforstyrrelser vokser, hvilket betyder, at opgaven inden for dette felt fylder mere i skolens samlede opgave.
Eleverne er inddelt efter alder og/eller funktionsniveau i mindre klasser. I dette skoleår er der 10 klasser med 4 - 9 elever i hver. Skolen lægger stor vægt på at være én skole med én fælles opgave, nemlig at sikre læring, trivsel og udvikling for alle elever, både i undervisning og i SFO/klub.
I Allerød Kommune arbejder vi med et bredt fokus på, at alle børn har ret til et godt børne- og ungeliv, hvor de trives og udvikler sig gennem læring og dannelse. Vi arbejder ud fra en fælles børne- og ungepolitik og et børne- og læringssyn, der forpligter alle aktører på den fælles vej mod leg, læring og trivsel for børn og unge.
Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn. Børne- og læringssynet er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige.
Vi har som skole fokus på at udvikle vores fælles pædagogiske og didaktiske fundament, så vi som skole har et fælles afsæt for vores praksis og valg af metoder og værktøjer i arbejdet med at understøtte elevernes læring og trivsel. I det tværfagligt samarbejde på skolen indgår særlige kompetencer inden for bl.a. alternativ supplerende kommunikation, motorik, sansebearbejdning osv.
Skolen arbejder desuden målrettet med elevernes mestring af færdigheder, som de kan bære med sig i deres videre liv efter folkeskolen.
Vi ser forældre som vigtige samarbejdspartnere med en stor viden om deres eget barn, en viden vi som skole kan lære af.
Om stillingen
Som afdelingsleder vil du blive nærmeste leder for skolens børnemiljø, som omfatter skolens yngste årgange med tilhørende SFO. Du vil både skulle varetage det pædagogiske og personalemæssige ledelsesansvar i afdelingen og skal være indstillet på at lede afdelingen ud fra fælles pædagogiske pejlemærker, som defineres i et tæt samarbejde med den øvrige del af ledelsen og medarbejderne.
Vi vægter et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Du skal derfor have lyst til at lede tæt på opgaven ved eksempelvis at være deltagende i hverdagen blandt medarbejdere og elever, sparre med medarbejderne og deltage på teammøder og netværksmøder ved behov. Derudover skal du medvirke til at skabe et godt og positivt forældresamarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Du vil som afdelingsleder tage del i de administrative opgaver ifm. årsplanlægning, skemalægning, udarbejdelse af opgaveoversigter og andre dokumenter i forbindelse med skoleårets gang. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med den øvrige del af ledelsesteamet. Du vil i hverdagen dele ledelsesansvaret i forhold til vikardækning med skolens souschef.
Om dig
Vi søger en afdelingsleder som:
- er uddannet pædagog eller lærer
- har lyst til at bidrage til et tæt samarbejde i et nyetableret ledelsesteam bestående af skoleleder, souschef og dig
- arbejder tillidsbaseret og anerkendende sammen med ledelsesteamet, skolens medarbejdere, elever og forældre
- har lyst til at arbejde i et ledelsesteam med et højt ambitionsniveau, hvor alle ”stepper op” når situationen kræver det
- er systematisk og skarp i forhold til planlægningsopgaver
- er god til at organisere og kommunikere forskellige planer klart til skolens personale
- kan bidrage til fortsat at sikre en høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven
- er ambitiøs på børnenes vegne og har lyst og mod til, sammen med den øvrige ledelse, at sætte pædagogisk ledelse på dagsordenen
- har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer – og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng barnet indgår i
- er robust og tillidsvækkende med et energiniveau og en arbejdsglæde der smitter
- har plads til overskud og humor – også når der er travlt.
Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker du at besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Henriette Andersen på 21 60 72 10.
Du uploader din ansøgningen sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 1. april 2024. Vi indhentet straffeattest og referencer forud for endelig ansættelse.
Ansættelsesproces:
Ansættelsesudvalget består af skoleleder, souschef, medarbejderrepræsentanter og skolebestyrelsesformand.
Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde.
Første samtale finder sted 8. april 2024 og 2. samtale afholdes 23. april 2024.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre en personprofil.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Kokkedalen 2, 3540 Lynge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014203