Ældre kvinde fra Lynge udsat for kontaktbedrageri

dato

Mandag eftermiddag blev en 85-årig kvinde fra Lynge udsat for kontaktbedrageri. Kvinden blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra IT-afdelingen i Danske Bank. Personen oplyste, at der var hævet 6000 kroner fra kvindens konto og foreslog at komme til hendes hjem for at hente hendes dankort og fotografere hendes smykker.

En mand dukkede op ved kvindens hjem, hvor han fik udleveret kvindens smykker under påskud af at skulle undersøge dem i sin bil. Manden vendte dog aldrig tilbage.

Den 85-årige kvinde beskriver manden som værende 30-40 år gammel, cirka 180 cm høj, med almindelig kropsbygning, sort hår, kort sort fuldskæg, iført lyst tøj og hvide kondisko.

Kilde: Nordsjællands Politi